Konceptet har vist sin succes ved, at vi på trods af Ebola-krisen har kunnet yde en varig og stabil hjælp til at nedbringe dødeligheden i lokalsamfundet Brewerville, lidt uden for hovedstaden Monrovia i Liberia. Mange andre hjælpeorganisationer måtte naturligvis trække personalet hjem i sikkerhed. Blandt andet her ses fordelen ved en lokal styreperson.
Vi har ingen lønomkostninger og projektet er selvkørende, hvis vi stopper vores støtte, dog kan vi hjælpe flere udsatte børn (gratis) desto flere midler, vi modtager og sender til Liberia.
Én krone givet som støtte, giver én krone til barnet i nød.
I vores bedste driftsår til dato hjalp vi 3.500 børn for 80.000 DKR dvs. ca. 23 DKR per barn inklusive alle omkostninger i forbindelse med indkøb af medicin og udbringning af hjælpen.
Lokalsamfundet Brewerville har udover adgang til en sygeplejerskes sundhedsfaglige vejledning og et apotek også adgang til en brønd med rent drikkevand ved apoteket.
Vores ophold i Afrika har ændret vores liv og tankegang på mange måder. Frustrationer over simple problemer bliver til skamme. Vi har nu en mission i livet, som har printet sig fast på vores tanker og drømme. Vi ønsker at hjælpe mere og gøre noget ved den uretfærdige elendighed, som har ramt verdens fattigste børn. De er jo uden skyld i, hvor de blev født.
Vi så elendigheden og handlede – det lyder måske lidt selvhøjtideligt, måske pralende ... men: Vi kan se, at hjælpen når frem og hjælper utrolig mange, og det tvinger os til at fortælle og spørge andre om hjælp for behovet er så stort, og Jeffelo kan nå rigtig mange. Det er virkelig en stor og næsten uvirkelig oplevelse, når Jeffelo i mobilen fortæller, at nu har vi betalt det medicin, som gjorde, at en mor græd af taknemmelighed da hendes dødeligt syge barn alligevel fik behandling for malaria, den behandling de ellers ikke have råd eller adgang til.
At nedbringe børnedødeligheden og give børnmulighed for at få behandlet børnesygdomme f.eks. diarre og malaria.
Ved at realisere hjælpen via lokale kræfter - altså via ildsjæle, der skaber rammerne og kontakten.
Dette gøres via et ”gammelt” princip om ”resultat og belønning”, som er kulturalt nødvendig for at sikre stabilitet og succes.
Vi vil uddanne sygeplejersker og ”plante” dem i lokalsamfundet, så de kan drive arbejdet og sikre, at drikkevandet er rent, og at medicinen er muligt at få for dem, der har brug for det.
Vi vil så gerne hjælpe, men kan ikke nå ud til dem, der har behov for hjælpen.
Dét kan og vil de lokale, når de får midler og incitament til at gøre det.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Medicin til Børn
Nikolaj Nikolajsen, Peter Hyldgaard, Jette Hyldgaard og Daniel Høllsberg.